Vejen til drømmejobbet er sjældent snorlige… og det er helt okay

27. maj 2025

Når jeg taler med mine mentees, vender vi ofte tilbage til det samme: Karriereveje er sjældent lineære – og det gør dem ikke mindre værdifulde. Tværtimod.

For mig tog det en del år, før jeg landede dér, hvor jeg inderst inde gerne ville være. Undervejs havde jeg en række jobs og opgaver, der hver især lærte mig noget nyt – om salg, projektledelse, ledelse, strategisk kommunikation, kultur, forretningsudvikling, undervisning og ikke mindst om mig selv.

👉 Jeg startede med at undervise indenfor IT – og overvinde nervøsitet foran 80 studerende.
👉 Jeg solgte computere og var med til at bygge en marketingfunktion op fra bunden.
👉 Jeg blev chefkonsulent og oplevede, hvordan strategi og kreativitet skaber værdi i samspil.
👉 Jeg trådte ind i ledelsesrummet – og indså, at kommunikation for alvor skaber værdi, når det kobles til forretningen.
👉 Og i 2005 stiftede jeg Cogni2 – et sted hvor jeg endelig kunne samle alle tråde og arbejde med kommunikation på min egen måde.

Det var ikke en hurtig vej 🌟Men det var den rigtige 🌟 Og jeg ville ikke have været nogen af trinnene foruden🌟

Så hvis du selv står midt i en fase, der føles som et skridt til siden – eller måske bagud – så husk:

Det kan netop være det skridt, der bringer dig tættere på det, du i virkeligheden drømmer om.