
Det gør mig både ydmyg og stolt at se min passion for kommunikation og for at få ting til at ske blive til en værdifuld ingrediens i mine kunders udvikling. Som den lille klase druer, der bliver del af en flaske god vin.
Gennem mine år som selvstændig er work-life balance blevet en afgørende del af min hverdag. Mine kunder kan stole på, at tingene sker til aftalt tid, og jeg ved, at mine egne åndehuller undervejs er med til at skabe værdi både ude og hjemme.
Mit mål har hele vejen været at gøre mig fortjent til det sorte bælte i at skabe værdifuld udvikling gennem kommunikation med mening og ved at få budskaberne ud at leve.
Tak til mine kunder og samarbejdspartnere for at være med på rejsen og for jeres sparring og inspiration. Og ikke mindst tak til min familie og mit netværk for gode snakke, motivation og for altid at tro på mig.
Jeg glæder mig til mange flere år med Cogni2 – og til at tage den videre rejse mod det sorte bælte sammen med jer.
