Jeg er glad for at have indledt et samarbejde med Mogens Rasmussen A/S (MRAS), som er eksperter i gennemtænkte indeklimaløsninger inden for lofter og solafskærmning. Med deres erfarne og kompetente team hjælper de kunder hele vejen fra idé til montage – også når det gælder komplekse og teknisk udfordrende projekter.
Det er inspirerende at møde medarbejderne hos MRAS, hvor passionen for det daglige arbejde skinner igennem. De arbejder med høj faglig stolthed, solide kompetencer og stærke relationer til kunderne. Det er der rigtig meget god kommunikation i, da det skaber værdi for både kunder og medarbejdere.

Udfordringen?
Når hverdagen er fyldt med vigtige opgaver, er det let at glemme at fortælle de gode historier. Det betyder også, at man kan gå glip af øget synlighed, et styrket brand og nye forretningsmuligheder.
Løsningen?
Jeg glæder mig derfor til at hjælpe MRAS med at bringe de gode fortællinger frem – i tæt samarbejde med medarbejderne, som er de vigtigste ambassadører for virksomhedens budskaber.
En stor tak til Peter og Helle for tilliden og muligheden for at være med på denne spændende rejse.
