Det handler primært om at gøre arbejdet med kommunikationen overskuelig – og få budskaberne ud over rampen.

Jeg færdes med stor glæde hos mine kunder. Her møder jeg en høj faglighed, ordentlighed og ikke mindst medarbejdere, som brænder for det daglige arbejde.

Det er meget værdifuldt for den enkelte virksomhed, og det danner samtidig et solidt grundlag for en vigtig og relevant kommunikation til markedet, da det har betydning for både kunder og medarbejdere.

Flere af mine kunder er en del af fundamentet i dansk erhvervsliv – de ejerledede SMV’er. Her er der heldigvis nok at se til, og den store udfordring kan derfor være at få de værdifulde historier fortalt, fordi hverdagen er fyldt med mange andre vigtige opgaver.

Jeg hjælper derfor mine kunder med at få identificeret de gode historier, får dem skrevet, godkendt og ikke mindst publiceret på relevante medier. Det giver mine kunder kontinuerlig kommunikation med en rød tråd, som understøtter deres strategi.

Alt sammen noget vi ser en meget positiv effekt af både i relation til deres potentielle/nuværende kunder og medarbejdere. Jo mere klart deres omdømme opleves hos interessenterne, jo bedre står virksomheden rustet både i opgangs-, nedgangs- og krigstider.

Hvordan står det til med kommunikationen i din virksomhed?
Det starter med at gøre tingene overskuelige – og ikke mindst at beslutte sig for at få budskaberne ud over rampen…