
I dag tog jeg turen til Randers for at mødes med min netværkspartner Helle fra Vink Plast. Vi havde sat ESG på dagsordenen, og det blev en inspirerende snak om både muligheder, forhindringer og ikke mindst balancen mellem vækst og bæredygtighed.
Bæredygtighed står fortsat højt på min dagsorden, selvom jeg ofte hører virksomheder sige:
✔️ ”Vi venter og ser, hvad kunderne efterspørger.”
✔️ ”Vi afventer lovgivningen.”
✔️ ”Vi kan ikke løse verdens problemer alene i Danmark.”
Og jeg forstår det godt – for ofte taber den mere bæredygtige løsning, hvis en alternativ løsning er billigere. Pris er stadig den vigtigste faktor for mange, og i en presset verden er det et helt reelt vilkår. Men netop derfor er det så værdifuldt at have samtaler i netværket, hvor vi kan udfordre hinanden, dele erfaringer og skabe grobund for, hvordan vi alligevel kan flytte tingene.
Som selvstændig mærker jeg tydeligt værdien af at have et stærkt netværk. De forskellige perspektiver, jeg får med i rygsækken, gør mig bedre til at skabe værdi for mine kunder – og det er i mødet med en drivkraft som Helle, at ny inspiration opstår.
Min nye hjemmeside er på vej – og her vil jeg lade både mine egne erfaringer og de værdifulde perspektiver fra netværket være med til at skabe inspiration.
