Vi lever i en tid med store globale forandringer og uforudsigelighed. Krigen i Ukraine, ny præsident i USA og Kinas rolle på den globale scene udfordrer virksomheder verden over. I sådanne omskiftelige tider er det væsentlig at spørge:
Er dit omdømme robust nok til at skabe tryghed hos dine kunder i en uforudsigelig verden?
Et stærkt omdømme er ikke bare en fordel – det er en nødvendighed. I uforudsigelige tider står virksomheder med et solidt, strategisk funderet og troværdigt omdømme stærkere, når markederne bliver pressede, og usikkerheden spreder sig.
Hvad kendetegner et stærkt omdømme?
Strategisk fokus
Det er resultatet af velovervejet og målrettet arbejde med både kommunikation og handlinger.
Troværdighed
Når kunder og interessenter ved præcist, hvad din virksomhed står for, og hvordan det gør en forskel.
Kontinuitet
Et omdømme bygges og vedligeholdes over tid – det kan ikke improviseres i krisetider.
Tænk blot på, hvordan vi selv vælger, hvor vi handler – hvad enten det er en vaskemaskine eller et samarbejde med en leverandør. Vi vælger ofte de virksomheder, der har opbygget et positivt og troværdigt billede i vores bevidsthed. Og det samme gælder for dine kunder, medarbejdere, leverandører og investorer.
Så spørg dig selv:
• Har vi en klar strategi for vores omdømme?
• Kommunikerer vi vores værdier og handlinger troværdigt til vores interessenter?
• Er vi forberedte på at stå stærkt i både opgangs- og nedgangstider?
Et robust omdømme er således en konkurrencefordel i alle ”tider”. Det hjælper jer med at fastholde og udbygge relationer, skabe tryghed og sikre langsigtet vækst.
Er I klar til at stå imod fremtidens udfordringer med et stærkt og solidt omdømme?