Arbejder I med medarbejderambassadører? Har du talt med din bestyrelse om det?
Kommunikation på de digitale medier via medarbejderambassadører kan give jeres budskaber mere troværdighed, få flere til at søge job hos jer og udvide rækkevidden af jeres opslag betydeligt.

Employee advocacy er det moderne udtryk for at systematisere arbejdet med sociale medier gennem medarbejderne. Det handler om at skabe digitale ambassadører for din virksomhed.

For at komme godt i gang med et medarbejderambassadør-program er det en god idé at være helt åben om baggrunden for arbejdet.

Fortæl medarbejderne
– hvorfor du ønsker, at de tager del i programmet
– hvad fordelene er for dem
– hvilken værdi deres engagement skaber for deres arbejdsplads.

Undersøgelser viser, at der er otte gange så meget engagement på indhold delt af dine medarbejdere, som på indhold delt af din virksomhed. I en rapport fra Infomedia anføres desuden, at blot 3% af brugerne på LinkedIn deler indhold om den virksomhed, de er ansatte i. Samtidig står disse opslag i gennemsnit for 30% af det totale engagement, som virksomheden får.

Sæt medarbejderambassadører på agendaen i din virksomhed. Det er muligt at starte i det små og opnå en relativ stor effekt.