Efter en dejlig weekend ved Vesterhavet startede min uge med sparring med en startup virksomhed, hvor vi arbejder med en ny hjemmeside. Det bringer også dialogen om det strategiske grundlag for virksomheden på banen, og vi afdækker hvilke behov hos målgruppen, der skal opfyldes. Der arbejdes godt frem imod en værdifuld løsning.
Senere havde jeg telefonmøde med Nikoline fra Nonbye, hvor vi planlagde de kommende kommunikationsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Nonbye har mange gode historier at fortælle, som også bakker op om deres strategi og det kommunikationsgrundlag, vi sammen har udarbejdet.
Med Sebine fra FRECON har jeg en løbende dialog om, hvordan vi bringer den grønne omstilling i spil i FRECONs eksterne kommunikation, så det skaber mest værdi for kunderne og har solidt hold i virkeligheden. En spændende og lærerig proces.
Torsdag er min bestyrelsesdag. Her sår jeg nye frø ude i bestyrelsesland, som jeg løbende vil vande og gøde. Arbejdet mod den første bestyrelsespost er on-going. Jeg har nu fået min bestyrelsesprofil ud vidt omkring og fået en del positiv respons på den.
Fredag startende med fokus på VUC, og hvordan vi kan råbe politikerne op og gøre opmærksom på, at de er ved at kvæle VUC-området. Herefter mere startup – med fokus på sundhedsområdet.
Tak for hver opgave, møder og værdiskabende sparring. Det giver alt sammen spændende nye vinkler og input til løsning af fremtidige arbejdsopgaver.
God weekend