Vær med til at skabe den videst mulige tryghed hos dine kunder, leverandører og øvrige interessenter – og dermed mere ro i din virksomhed.
Som SMV er det også vigtigt at huske en klar og tydelig ekstern kommunikation i disse svære og hurtigt omskiftelige Coronavirus tider. Lad dine kunder, leverandører og øvrige interessenter vide de gode ting, I har valgt at gøre for at håndtere krisen internt og eksternt.
Det kan være med til at skabe tryghed og ro hos kunder, leverandører og øvrige interessenter, at de eksempelvis kender jeres interne hygiejne-retningslinjer, hvordan I organiserer hjemmearbejde, at I ikke modtager besøg i virksomheden, at produktionen er fordelt på flere skiftehold for at sikre kunderne levering, hvor det er muligt eller noget helt femte.
Samtidig sender det også et signal om den ordentlighed, der findes i jeres virksomhed, og at I passer godt på hinanden (og andre) og efterlever regler og anbefalinger fra myndighederne.
Budskabet fra jer skal være kort og præcist, og det kan kommunikeres på mail, hjemmeside, nyhedsbrev og på sociale medier.
Lad os hjælpe hinanden med at passe godt på Danmark