Mit indlæg om at skabe rammerne for kommunikation med ordentlighed – også ved afskedigelser – har givet en del respons. Flere derude oplever, at rammerne ikke er på plads. Det viser sig desværre ofte at gøre det sværere at holde fast i ordentligheden for dem, som skal gennemføre en afskedigelse og stå for den efterfølgende interne kommunikation.
Min opfordring er derfor at lade det indgå på lige fod med de mange andre områder i virksomhedens kommunikationspolitik og være noget, man tager hånd om på forhånd, og har forberedt sine ledere på.
Det vil uden tvivl blive en gevinst for både virksomheden, de som skal opsige medarbejdere og ikke mindst for de opsagte.
Det kan kun være målet, at alle skal så godt videre som muligt, og her er kommunikation med ordentlighed en afgørende forudsætning.