Mindre og mellemstore – ofte ejerledede – virksomheder er en fundamental del af dansk erhvervsliv. En stor del af mine arbejdsdage tilbringer jeg med flere håndfulde af dem.
Her brænder man for det daglige arbejde, høj faglighed og har hjertet med. Det er der rigtig meget god kommunikation i, da det skaber værdi for både kunder og medarbejdere.
Den store udfordring kan være at få de gode historier fortalt, fordi hverdagen er fyldt med mange andre vigtige opgaver.
Derfor møder jeg ofte: ”Det du gør, Jette, er der mange, som kunne have glæde af”. Det gør mig naturligvis glad og skaber stor værdi i min hverdag.
Det jeg gør…
…er at holde fast i den røde tråd og få tingene til at ske.
Jeg hjælper disse virksomheder med at få identificeret de gode historier, får dem skrevet, godkendt og ikke mindst publiceret på relevante medier. Det giver mine kunder kontinuerlig kommunikation med en rød tråd, som understøtter deres strategi. Alt sammen noget vi ser en meget positiv effekt af både i relation til potentielle, nuværende kunder og medarbejdere.
Saml tankerne
For rigtig mange virksomheder handler det i bund og grund om ikke at gøre tingene for komplicerede. For en stund bør man give sig tid til at samle tankerne om, hvor man helt præcis gør en forskel for sine kunder, og hvad ens ”Why” for at gå på arbejde er.
Mange virksomhedsejere kan føle denne øvelse temmelig uoverskuelig og tænker ofte, at der vist ikke er så meget mere at fortælle. Men nej!
Der ligger rigtig mange gode historier gemt i alle virksomheder, fordi det handler om mennesker, kompetencer og viden. Ikke to virksomheder er ens.
Man skal turde
Det handler om at turde stå på mål for det, man kan – og lade sine medarbejdere og kunder være med til at fortælle historierne, fordi de også har en betydning og er vedkommende for dem. Man skal fortælle, hvordan det man kan, skaber værdi for andre. Det giver troværdig og værdiskabende kommunikation i øjenhøjde.
Men step 1 er at få det gjort.
En klog mand sagde engang: ”Det som ikke kommunikeres, eksisterer ikke”.
Jeg er enig…