17. udgave af Maskinfabrikken RIVALs kundeavis Metal & Mennesker er netop kommet på gaden. Med avisen har RIVAL nu gennem ni år sat en dagsorden hos læserne med det mål at skabe en bedre forretning for virksomhedens samarbejdspartnere.
I Metal & Mennesker fortælles de gode historier både fra kundernes og RIVALs forretning, og RIVAL ønsker herigennem at give deres samarbejdspartnere værdifuldt input og inspiration.
”Vi bruger også avisen til at sætte fokus på områder, hvor vi mener, der er behov for ændringer, både når det gælder holdninger i branchen, hos kunderne eller os selv. Med Metal & Mennesker har vi et godt talerør til vores kunder og medarbejdere,” fortæller indehaver Henrik Holvad fra RIVAL.