AURA Energi har med succes fået sin nye visuelle identitet ud over rampen i samarbejde med skiltevirksomheden Nonbye. Samarbejdet er nu dokumenteret i en spændende case på Nonbyes hjemmeside.

Fire østjyske energiselskaber gik i foråret 2014 sammen i selskabet AURA Energi. I tæt samarbejde med Nonbye A/S blev AURA Energis nye visuelle identitet udviklet og implementeret på butiksfacader og 150 biler.

I et tæt parløb mellem Nonbye og Cogni2 blev historien om AURA Energi til en spændende case på Nonbyes hjemmeside. Cogni2 har stået for interview af Hanne Skjoldborg hos AURA Energi og udarbejdelse af alle tekster, mens Nonbye har været ansvarlig for billeder og opsætningen på hjemmesiden.

Alt i alt har det givet en visuelt flot case med interessante budskaber, som kan blive et aktiv i Nonbyes fremadrettede salgs- og profileringsarbejde.

Se casen her